|
||
Bekendtgørelse om autoriserede psykologers Socialministeriets bekendtgørelse nr. 813 af 12. september 1994 I medfør af § 14, stk. 1, og § 23, stk. 2, i lov nr. 494 af 30. juni 1993 om psykologer m.v., fastsættes: § 1. Pligten til at føre ordnede optegnelser (journal) gælder enhver autoriseret psykolog, der yder psykologisk rådgivning, undersøgelse eller behandling for personlige, familiemæssige eller tilsvarende problemer, individuelt såvel som i grupper. Stk. 2. Det påhviler den autoriserede psykolog, som er ansvarlig for andres medvirken i behandlingen, at sørge for, at disses materiale herom journalføres. § 2. For autoriserede psykologer ansat i sygehusvæsenet indgår oplysninger og andet materiale vedrørende den psykologiske behandling m.v. i den almindelige patientjournal. § 3. Der skal for hvert sagsforløb føres een journal. § 4. Optegnelser i journalen skal dateres. Stk. 2. Optegnelser skal foretages i permanent skrift og være letlæselige. Når der anvendes forkortelser, skal disse umiddelbart kunne forstås af fagfæller. Stk. 3. Så vidt muligt bør optegnelserne være formuleret, så de kan læses og forstås af klienterne. Stk. 4. Den, om hvis personlige forhold der udarbejdes optegnelser, har, jf. lov om psykologer m.v., § 14, stk. 3, ret til aktindsigt i optegnelserne. Retten til aktindsigt kan dog, jf. lovens § 14, stk. 4, begrænses i det omfang, hvor partens interesse i aktindsigt findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser. § 5. Journalen skal indeholde oplysning om:
§ 6. Journalen skal opbevares i mindst 3 år regnet fra tidspunktet for den senest foretagne optegnelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at journalen overdrages en anden autoriseret psykolog, der har vedkommende klient i behandling, til fortsat opbevaring. Overdragelse af journalen kræver dog samtykke fra klienten. § 7. De regler, der gælder for offentlige ansættelsessteder for journalføring, opbevaring og kassation, tilsidesættes ikke af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. § 8. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde i henhold til § 23 i lov nr. 494 af 30. juni 1993 om psykologer m.v. § 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. september 1994.
Socialministeriet, den 12. september 1994 YVONNE HERLØV ANDERSEN / Frode Svendsen |
||