|
|
||
|
Uddrag af: Skrivelse med orientering om lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service, lov om aktiv social politik og lov om psykologer ............................................................................................................
1) Efter § 21, stk. 1, i psykologloven kan kun personer med kandidateksamen i psykologi eller dermed ligestillet eksamen anvende stillingsbetegnelsen psykolog. Psykologer kan efter psykologloven søge om at blive autoriserede af Psykolognævnet. Der er tale om en frivillig autorisationsordning, og autorisation er således ikke en betingelse for, at psykologer kan udøve deres virke .... Psykologlovens § 21, stk. 2, betyder, at alle psykologer er omfattet af straffelovens regler i § 152 og § 152 c - f om tavshedspligt. Derved styrkes borgernes retsbeskyttelse.
Da alle psykologer er omfattet af en lovbestemt tavshedspligt, er alle psykologer omfattet af den almindelige vidneudelukkelsesregel i retsplejelovens § 170, stk. 3. Herudover er psykologer, der handler i offentligt eller dermed ligestillet hverv, fortsat omfattet af den særlige vidneudelukkelsesregel i retsplejelovens § 169.
2) Psykologlovens § 23 er en konsekvens, som følger af henvisningen i § 21, stk. 2, til straffelovens §152 og 152 c - f. Efter § 152, stk. 1 og 2, er strafferammen bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Socialministeriet, den 23. marts 2000 Aksel Meyer |
||