|
Bekendtgørelse af lov om rettens pleje
Lovbekendtgørelse nr.
910 af
27. september 2005
§§ 168-170. Vidneudelukkelsesregler.
Kapitel 18
Vidner
§ 168. Enhver har med de i loven fastsatte
undtagelser pligt til at afgive forklaring for retten som vidne.
§ 169. Tjenestemænd
eller andre, der handler i offentligt eller dermed ligestillet hverv, må
ikke uden samtykke af vedkommende myndighed afkræves vidneforklaring om
forhold, med hensyn til hvilke der i det offentliges interesse påhviler
dem tavshedspligt. For medlemmer af Folketinget kræves samtykke af
tingets formand og vedkommende minister.
Stk. 2. Nægtes samtykke,
kan retten, såfremt forklaringens afgivelse findes at være af afgørende
betydning for sagens udfald, pålægge vedkommende myndighed over for
retten at redegøre for grundene til nægtelsen. Finder retten herefter,
at hensynet til hemmeligholdelse bør vige for hensynet til sagens
oplysning, kan den bestemme, at vidneforklaring skal afgives. Dette gælder
dog ikke, hvis nægtelsen er begrundet med hensynet til statens sikkerhed
eller dens forhold til fremmede magter.
§ 170. Mod dens ønske,
som har krav på hemmeligholdelse, må vidneforklaring ikke afkræves præster
i folkekirken eller andre trossamfund, læger, forsvarere og advokater om
det, som er kommet til deres kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed.
Stk. 2. Retten kan pålægge
læger og advokater, bortset fra forsvarere i straffesager, at afgive
vidneforklaring, når forklaringen anses for at være af afgørende
betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for
vedkommende part eller samfundet findes at berettige til, at forklaring
afkræves. Sådant pålæg kan i borgerlige sager ikke udstrækkes til,
hvad en advokat har erfaret i en retssag, som har været betroet ham til
udførelse, eller hvori hans råd har været søgt.
Stk. 3. Retten kan
bestemme, at forklaring ikke skal afgives om forhold, med hensyn til
hvilke vidnet i medfør af lovgivningen har tavshedspligt, og hvis
hemmeligholdelse har væsentlig betydning.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3
gælder også for de pågældende personers medhjælpere
|