Klage over manglende hensyn ved
en klientsamtale med en tidligere alkoholiker.

I sin henvendelse nævnte klager, at der ved en terapitime på psykologens kontor og hos psykologen havde været tegn på indtagelse af spiritus. Terapitimen havde fundet sted de sidste dage inden jul.

Af det foreliggende materiale fremgår det, at klienten tidligere havde været i alkoholbehandling, men at hun havde været ædruelig i næsten 2 år. Klienten bad psykologen om hjælp i forbindelse med en belastende oplevelse, hun havde haft umiddelbart før henvendelsen. Ved sin ankomst bemærkede klienten udefra, at der blev båret ølflasker ud af lokalet, og der lå skruelåg fra små spiritusflasker på bordet, da hun gik ind i lokalet. Klienten oplyser, at hun tydeligt kunne lugte på afstand, at psykologen lugtede af spiritus.

Psykologen oplyste, at hun og en kollega på grund af julen havde indtaget en mini flaske (2 cl) gammel dansk hver til frokost. Det er oplyst, at det var plastikskruelågene fra disse 2 flasker, som lå fremme ved mødet med klienten, der startede 16,45.

Psykologen indsendte journaloptegnelser fra sin tidligere kontakt med klienten. Heraf fremgår det, at klienten har oplyst over for psykologen, at hun er ædru alkoholiker og at største delen af hendes dag går med at tænke på alkohol. Klientens vanskelige forhold i forbindelse med egen og andres alkoholindtagelse er et tema, som nævnes flere gange i psykologens optegnelser.

Nævnets afgørelse.
I sin behandling af sagen lagde Psykolognævnet vægt på, at klienten er tidligere alkoholiker, som fortsat er meget optaget af spiritus, og at klienten derfor må antages at være i en udsat position.

Psykolognævnet lagde vægt på, at psykologlovens krav om omhu og samvittighedsfuldhed konkret må medføre, at den autoriserede psykolog udviser størst mulig omhu i situationer, hvor klienter må antages at være i udsatte positioner.

Med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger lagde Nævnet vægt på, at det ikke kan udelukkes, at der i forbindelse med klagers fremmøde i konsultationen har foreligget forhold, der kunne bringe klienten i en vanskelig situation, og at psykologen med sin viden om klientens forhold burde have været ekstra omhyggelig med at fjerne tegn på eventuel spiritusindtagelse forud for klientens fremmøde.

Nævnet fandt således, at psykologen havde overtrådt psykologlovens § 12 ved ikke at have optrådt med den påkrævede omhu og samvittighedsfuldhed over for en klient med en baggrund som tidligere alkoholiker.

Afgørelsen blev truffet på Psykolognævnets møde d. 21. september 2000.