Afklarende samtaler
afholdt med en fremmedsproget klient.

Psykologen taler et afrikansk sprog og modtog en klient fra et afrikansk land, hvor dette sprog er en blandt flere benyttede dialekter. Klienten var henvist til psykologen fra kommunen med henblik på afklarende samtaler, der skulle bidrage med supplerende oplysninger til en afklaring af klientens revalideringsmuligheder.

Psykologen har oplyst, at der i forløbet blev afholdt 2 samtaler, hver af en times varighed. Desuden indgik en lægeerklæring og socialforvaltningens oplysninger i baggrunden for vurderingen.

Klienten ønskede at benytte egen tolk ved de 2 samtaler med psykologen, mens psykologen fordrede, at kommunens tolkeservice skulle benyttes.

Ved den første samtale med psykologen var klientens ven og tolk til stede som støtte/bisidder. Samtalen foregik på dansk.

Psykologen anbefalede efter det første møde, at kommunens tolkeservice blev benyttet ved senere møder. Klienten udtalte derimod, at han i så fald ønskede at komme alene.

Psykologen har oplyst, at klienten ved det andet møde mødte med sin søn som tolk. Psykologen afslog at benytte et familiemedlem som tolk. Den anden samtale foregik, efter klientens eget valg, på det fælles afrikanske sprog. Psykologen fandt ikke, at der var problemer med kommunikationen.

Efterfølgende har klienten klaget over psykologens virke. Klager har udtalt, at han ikke er øvet i det pågældende afrikanske sprog, og slet ikke den dialekt, som psykologen benyttede. Klager har afvist, at der er ført en samtale på en time på dette sprog, og udtaler, at de 2 samtaler til sammen varede i alt ca. 30 minutter. Klager finder, at psykologen har udfærdiget sine konklusioner på et alt for spinkelt grundlag.

Psykolognævnets afgørelse.
Psykolognævnet finder det særdeles væsentligt, at psykologiske undersøgelser foregår på en måde, så de relevante oplysninger kommer frem, og således at psykologen sikrer sig, at klienten forstår, hvad der foregår.

I denne sag fandt Nævnet ikke anledning til at rejse kritik af det forhold, at psykologen havde afvist at bruge tolke, der ikke er tilknyttet kommunens tolkeservice, idet klienten var blevet henvist til psykologen af kommunen, der ifølge det oplyste kun honorerer tolkebistand ved tolke tilknyttet tolkeservicen.

Klager og psykologen er ikke enige om hvilke aftaler, der er blevet truffet, eller om samtalernes forløb. Det ligger imidlertid uden for Nævnets muligheder og kompetence at gå ind i en egentlig bevisførelse af de oplysninger, der forelægges for Nævnet.

Nævnet fandt, at psykologens udtalelse ville have vundet i værdi, hvis hun i udtalelsen havde givet en nærmere beskrivelse af den opgave, hun havde påtaget sig at udføre for kommunen.

Det er Nævnets opfattelse, at psykologen havde sikret sig de fornødne oplysninger, hvorfor der ikke fandtes tilstrækkelig grundlag for at rejse kritik af psykologens virke i denne sag efter § 12 og § 16 i lov om psykologer m.v..

Psykolognævnet traf sin afgørelse på møde d. 14. juni 2001.