|
Psykolognævnet Beretning januar 2002 - december 2003 |
||
|
6. Autorisation af psykologer
A. Psykolognævnets beslutningsgrundlag i sager vedrørende autorisation En af Psykolognævnets hovedopgaver er autorisation af psykologer. Betingelserne for at modtage autorisation fremgår af psykologlovens § 2: “Ansøgeren skal have bestået kandidateksamen i psykologi, psykologisk-pædagogisk kandidateksamen eller dermed ligestillet eksamen, og derudover gennemgået en af Psykolognævnet nærmere bestemt supplerende praktisk uddannelse af 2 års varighed.”
Med Retningslinier for praktisk uddannelse som grundlag for autorisation fra 1994, med ændringer foretaget i 1998, udmøntede Psykolognævnet den hjemmel til udformningen af den praktiske uddannelse, som er indeholdt i lovens § 2.
Som det fremgår af denne beretnings kapitel 5 har nævnet fra 1. januar 2003 udsendt reviderede retningslinier for den praktiske uddannelse, der kan danne grundlag for autorisation: “Autorisationsordning for psykologer. Retningslinier for den praktiske uddannelse”. Ansøgning om autorisation som psykolog kan fortsat ske efter de tidligere retningslinier, i så fald skal ansøgningen være modtaget senest d. 31. marts 2005.
B. Afgørelser i konkrete sager om autorisation I årene 2002 og 2003 har Psykolognævnet behandlet en del ansøgninger om autorisation, hvor nævnet har taget stilling til, om en supervisor kan anses som ekstern supervisor i forhold til en psykolog, der har modtaget supervision med henblik på autorisation.
Efter Psykolognævnets retningslinier for den praktiske uddannelse af april 1998 kan kravet om den praktiske uddannelses bredde opfyldes gennem mere end et ansættelsesforhold eller gennem ét ansættelsesforhold og 80 timers ekstern supervision.
Efter Autorisationsordning for psykologer af december 2002 skal alle psykologer have modtaget mindst 40 timers ekstern supervision for at opnå autorisation, uanset om den praktiske uddannelse er gennemført under et eller flere arbejdsforhold.
Det er en forudsætning for at blive anerkendt som ekstern supervisor, at supervisoren arbejder på en anden arbejdsplads end psykologen. Med “anden arbejdsplads” forstås en arbejdsplads, der har en anden faglig ledelse og anden kollegagruppe end den arbejdsplads, hvor psykologen arbejder. Psykolognævnet lægger vægt på, at psykologen modtager supervision af en supervisor, som psykologen ikke arbejder sammen med i det daglige, og at psykolog og supervisor ikke refererer til samme faglige ledelse.
Eksempel 6.1. En stor arbejdsplads er opdelt i flere regionale kontorer.
Psykolognævnet har behandlet en ansøgning om autorisation fra en psykolog, der var ansat i psykiatrien i et amt, hvor psykiatrien er opdelt i fire regioner med hver sin regionledelse. Hver region dækker et større geografisk område og har et alment psykiatrisk sengeafsnit og flere lokalpsykiatriske centre.
Psykologen havde arbejdet i to psykiatriske centre, der hører under hver sin region i amtet.
Nævnet fandt, at de fire regioner i amtet kunne betragtes som fire selvstændige arbejdspladser i relation til spørgsmålet om ekstern supervision. En supervisor, der er arbejder i den ene region, kan således anses som ekstern supervisor i forhold til en psykolog, der arbejder i en anden region.
Eksempel 6.2. Psykologer ved forskellige arbejdspladser i samme kommune.
Psykolognævnet har modtaget en forespørgsel om, hvorvidt en supervisor, der arbejder i børnefamilierådgivningen i en mindre kommune, kan anerkendes som ekstern supervisor i forhold til en psykolog, der arbejder ved Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) i samme kommune.
Psykolognævnet fandt ud fra en konkret vurdering, at der måtte være så tæt samarbejde mellem psykologgrupperne i en kommunal forvaltning af den størrelse, der var tale om, at den kommunale forvaltning måtte betragtes som én arbejdsplads i relation til spørgsmålet om ekstern supervision. En supervisor, der arbejder i børnerådgivningen i den pågældende kommune, kan således ikke betragtes som ekstern supervisor i forhold til en psykolog, der arbejder ved PPR i den samme kommune.
C. Ny autorisationsordning. Nævnets principielle udtalelser Helt kortfattet kan der refereres følgende principielle udtalelser fra nævnet, som repræsenterer nævnets praksis.
Nævnet lægger i autorisationsordningen vægt på, at den autoriserede har gennemgået en kvalificerende uddannelse, med både bredde og kontinuitet, hvorunder ansøgeren modtager kvalificeret supervision. Derfor kan kun arbejdsforhold på mindst 15 timer ugentlig, og som har en varighed på mindst 5 måneder medregnes i grundlaget for autorisation.
Supervision modtaget fra nærstående familiemedlemmer, herunder ægtefælle, kan ikke medregnes til den praktiske uddannelse, der udføres med henblik på autorisation.
Supervisoren skal være autoriseret på det tidspunkt, hvor supervisionen ydes, for at supervisionen kan medregnes til den praktiske uddannelse.
Alle psykologfaglige konfrontationstimer kan medregnes til den praktiske uddannelse – dvs. uanset stillingstypen i øvrigt. (dvs. også ved forskning, administration, undervisning m.v.)
Den obligatoriske, eksterne supervision, som kræves til den praktiske uddannelse i henhold til nævnets retningslinier fra december 2002, skal være modtaget fra én og samme supervisor. Der skal ikke påregnes med dispensation fra denne bestemmelse. |
||
|
|