Psykolognævnet Beretning
januar 2002 - december 2003

stregen

9.    Status for autorisation og tilsyn

 

I de følgende afsnit af dette kapitel findes en nærmere beskrivelse af status og udviklingen i Psykolognævnets autorisation af psykologer og af nævnets tilsyn med psykologer, som er autoriserede.

 

A. Autoriserede psykologer

a. antal psykologer autoriseret pr. år

I 1994 blev ca. 1700 psykologer autoriseret i medfør af den nye psykologlov, der trådte i kraft fra 1. januar samme år. Ca. halvdelen af psykologerne blev autoriseret efter overgangsordningen.

 

I 1995 opnåede ca. 300 psykologer autorisation. I den følgende tabel vises antallet af psykologer, opnåede autorisation pr. år i perioden fra 1996 til 31. december 2003.

 

Antal psykologer autoriseret pr. år i perioden 1996 til 2003.

 

Årstal

Antal

Årstal

Antal

1996

185

2000

262

1997

188

2001

217

1998

233

2002

216

1999

202

2003

248

 

 

b. de autoriserede psykologer pr. 31. december 2003

Pr. 31. december 2003 var i alt 3.749 psykologer blevet autoriseret af Psykolognævnet. Heraf er 50 autoriserede psykologer afgået ved døden.

 

Blandt samtlige psykologer, som er blevet autoriseret, er

56 pct. kvindelige cand.psych.er. m.fl.

25 pct. er mandlige cand.psych.er. m.fl.

12 pct. er kvindelige cand.pæd.psych.er og

 7  pct. er mandlige cand.pæd.psych.er.

 

Udtrykket “m.fl.” dækker over, at der i gruppen af cand.psych.er er inkluderet personer med en uddannelse som mag.art. i psykologi, samt personer, som har gennemført deres psykologiske uddannelse i udlandet. Der er her tale om en meget lille del af samtlige autoriserede psykologer.

 

Figuren på den næste side viser køns- og uddannelsesfordelingen blandt samtlige psykologer, som er blevet autoriseret siden autorisationsordningens start.

 

Antal autoriserede psykologer

pr. 31. december 2003

 

c. aldersfordeling blandt autoriserede psykologer

Mens cand.psych.uddannelsen er en længere varende universitetsuddannelse, kræver cand.pæd.psych.uddannelsen, at psykologen har en tidligere mellemlang uddannelse.

 

Figuren på næste side viser aldersfordelingen for de autoriserede cand.pæd.-psych.er og cand.psych.er. Gruppen af cand.psych.er indeholder også personer med mag.art.uddannelsen og personer, som har modtaget deres uddannelse som psykolog i udlandet.

 

Figuren viser det tidligste og det seneste fødselsår for de autoriserede psykologer fordelt efter køn og uddannelse, samt det område, hvori 60 pct. af alle fødselsår falder for hver af de 4 grupper.

 

20 pct. af fødselsårene ligger før årstallene vist ved de hvide kasser i figuren, og 20 pct. af fødselsårene ligger efter. Nogen lunde midt i hver af de hvide kasser er der tegnet en dobbelt streg, der viser årstallet, hvor halvdelen af fødselsårene i gruppen ligger før og halvdelen efter (gruppens median fødselsår).

 

Opgørelsen indeholder kun oplysninger om levende personer, som har bopæl i Danmark.

 

Grafikforklaring:

 

Fødselsår for autoriserede psykologer

efter køn og uddannelse

 

d. udenlandske statsborgere

Der er 84 psykologer med udenlandsk statsborgerskab, som har opnået dansk autorisation. 43 af disse er nordiske statsborgere: finsk, islandsk, norsk eller svensk.

 

13 af de udenlandske psykologer, som har opnået dansk autorisation, bor uden for Danmark.

 

Statsborgerskabet for de udenlandske psykologer, som har opnået autorisation i Danmark, ses i tabellen på den følgende side.

 

Idet der er foretaget mindre ændringer i registrering af statsborgerskab i Psyko-lognævnet, er tabellen ikke direkte sammenlignelig med tilsvarende tabeller i tidligere beretninger.

 

Udenlandske psykologer med dansk autorisation

  

Statsborgerskab 


Finsk  

Islandsk   

Norsk 

Svensk

De nordiske lande i alt:

 

Britisk 

Græsk

Hollandsk

Italiensk   

Polsk  

Portugisisk            

Spansk    

Tysk   

Andre EU-lande i alt

 

Amerikansk          

Australsk 

Canadisk 

Chilensk   

Ester   

Russisk    

Schweizisk           

Andre lande i alt   


Totalt  

Antal 


5

5

16

17

                43

 

5

1

2

2

2

1

1

11

                 25

 

8

2

1

1

1

1

2

                 16


                 84

 

e. danske statsborgere med bopæl i udlandet

58 danske statsborgere, som har opnået autorisation som psykolog i Danmark, havde pr. 31. december 2003 bopæl uden for Dan­mark.

 

Idet de autoriserede psykologer ikke har pligt til at meddele flytning til udlandet, har Psykolognævnet ikke oplysninger om hvilke lande, psykologerne er flyttet til.

 

 

B. Psykolognævnets tilsynsvirksomhed

Psykolognævnet har til opgave at føre tilsyn med de autoriserede psykologers virke. Dette gøres fortrinsvis ved behandling af klager over psykologernes virksomhed.

 

Psykolognævnets tilsyn føres fortrinsvis med udgangspunkt i psykologlovens § 12, hvoraf det fremgår, at en autoriseret psykolog er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, og lovens § 16, hvoraf det fremgår, at autoriserede psykologer skal udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af erklæringer.

 

Siden sin oprettelse i 1994 har Psykolognævnet behandlet i alt 343 klager over psykologer faglige virksomhed. I samme periode har nævnet afvist 95 klager.

 

a. antal klager modtaget pr. år

Antallet af klager behandlet pr. år af Psykolognævnet har generelt været stigende siden nævnets oprettelse i 1994. Det foreløbig største antal klager, 65, blev behandlet i 2002.

 

Antallet af afviste sager pr. år er relativt lavt i forhold til antal klager modtaget i alt. Hovedparten af afvisningerne begrundes i, at den påklagede psykolog ikke er autoriseret, men nævnet har også fundet anledning til at afvise klager, hvor det påklagede forhold ikke vedrører psykologens faglige virke. Der kan her være tale om klager over psykologens fastsættelse og opkrævning af betaling, eller psykologens opgaver i den offentlige forvaltning.

 

Antallet af behandlede og afviste klager over psykologers virksomhed pr. år vises på næste side.

  

Antal klager pr. år

1. januar 1994 – 31. december 2003

 

 

Definition af sagstyper:

De følgende 2 tabeller henviser til følgende sagstyper.

 

“Forældremyndighed”

betegner klager over psykologens virke i sager om tildeling af forældremyndighed ved retten.

 Samværssager

er klager over psykologens virke i sager om samvær mellem børn og den ene af forældrene. Undersøgelserne udføres for statsamtet eller for domstolene.

 Forældreevnesager

er klager over psykologens virke ved undersøgelser udført for socialforvaltninger i forbindelse med kommunens støtte til familien, børns eventuelle fjernelse fra hjemmet, hjemgivelse fra anbringelsessteder eller lignende.

 “§§ 35 og 36, samt incest”

er klager over psykologens indberetning til kommunen i henhold til servicelovens § 35 eller § 36, samt klager over psykologens virke i forbindelse med undersøgelser vedrørende incest eller andre grænseoverskridende handlinger i forhold til børn.

 Andre børnesager

indeholder klager over psykologens virke ved døgninstitutioner, i PPR eller i adoptionssager.

 Tavshedspligt

betegner sager, hvor der er klaget over psykologens brud på tavshedspligt. Heri er også omfattet klager over brud på tavshedspligt på sundhedsområdet.

Psykolognævnet har kommenteret spørgsmålet om tavs­hedspligten i forbindelse med vurderingen af psykologlovens krav til omhu og samvittighedsfuldhed.

 Behandlingssager

er klager vedrørende psykologers virke på sundhedsområdet. Klagerne kan dreje sig om psykologens virke ved et sygehus eller et virke, som er udført ved klagers behandling hos en privatpraktiserende psy­kolog. Psykolognævnet har afgivet udtalelse til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

 “Psykologens udtalelser”

er klager over udtalelser, som psykologen har afgivet på opfordring af en enkelt person, og som oftest er afgivet med udgangspunkt alene i denne persons oplysninger.

 “Nægtet aktindsigt”

er klager i sager, hvor psykologen har nægtet at efterkomme klientens ønske om indsigt i psykologens journaloptegnelser.

 Pensionssager

er klager over psykologens virke i forbindelse med ansøgninger om førtidspension og lig­nende.

 “Andre klagesagstyper”

omfatter klager over psykologens virke på andre områder.

 

 

b. emner for klager, som er behandlet af Psykolognævnet

Fra 1. januar 1998 til den 31. december 2003, har Psykolognævnet behandlet 289 klager over psykologers virke. Klagernes emner har fordelt sig som følger.

 

Klager behandlet af Psykolognævnet

1. januar 1998 - 31. december 2003

 

Sagstyper    \    Årstal

98-99

00-01

02

03

I alt

Forældremyndighed

11

19

15

10

55

Samværssager

25

18

7

9

59

Forældreevnesager

11

15

10

12

48

§§ 35 og 36 samt incest

6

9

3

2

20

Andre børnesager

6

5

8

4

23

Tavshedspligt

5

3

1

1

10

Behandlingssager

6

6

6

2

20

Psykologens udtalelser

-

8

6

4

18

Aktindsigtssager

2

2

1

-

5

Pensionssager

4

6

2

2

14

Andre klagesagstyper

3

1

6

4

14

Sager i alt.

79

92

65

50

286

Gennemsnitlige
antal sager pr. år

39,5

46

 

 

 

 

 

Det fremgår af tabellen, at 72 pct. af alle klager behandlet i denne periode har drejet sig om psykologers virke i sager vedrørende børn og deres familier.

 

 

c. afgørelser truffet i tilsynssager

I tabellen på næste side er Psykolognævnets afgørelser i tilsynssager, behandlet i perioden 2001 og 2002, opgjort efter sagstype. I tabellen dækker de 3 betegnelser kritik over følgende:

 

“Et godt råd”

betyder oftest, at der er tale tekniske, i modsætning til faglige, forhold i erklæringen, som kunne have været gjort på en måde, hvorved der var blevet skabt bedre sammenhæng eller oversigt i erklæringens tekst.

 

“Kritik” og “Alvorlig kritik”

 betyder oftest, at der er forhold i undersøgelsen og/eller erklæring, som ikke fagligt er udført på en måde, der leve op til de krav, der er nævnt i psykologlovens §§ 12 og 16.

Psykologer, som gentagne gange kritiseres for undladelser i deres undersøgelser og/eller erklæringer, risikerer ligeledes alvorlig kritik. I sidste ende kan de pågældende psykologer anmeldes til politiet i medfør af psykologlovens §§ 22 og 23.

 

Afgørelser truffet af Psykolognævnet i tilsynssager

1. januar 2001 - 31. december 2002

 

Sagstyper  \  Afgørelse

Ingen kritik

Et godt

råd

Kritik

Alvorlig

kritik

I alt

Forældremyndighed

10

12

7

1

30

Samværssager

9

3

3

1

16

Forældreevnesager

7

4

4

2

17

§§ 35 og 36 samt incest

2

1

1

-

4

Andre børnesager

3

3

3

1

10

Tavshedspligt

-

-

2

-

2

Behandlingssager

5

1

2

-

8

Psykologens udtalelser

1

-

8

3

12

Aktindsigtssager

1

-

-

-

-

Pensionssager

2

2

2

-

6

Andre klagesagstyper

4

1

4

-

9

Sager i alt.

44

27

36

8

115

 

 

Det fremgår af tabellen, at i alt 44 sager, ca. 40 procent af samtlige indbragt sager for Psykolognævnet, er afsluttet uden kritik eller andre bemærkninger til psykologen. Herudover er 27 sager afsluttet uden kritik men med råd fra nævnet vedrørende tekniske ændringer, som kunne være med til at forbedre præsentationen af undersøgelsen og dens konklusioner.

 

Klager over psykologers udtalelser, som er fremsat på et spinkelt fagligt og sager om psykologers brud på tavshedspligt afsluttes ofte med kritik til psykologen for sit virke i den pågældende sag.

elegant1.gif (1027 bytes)