3.  Lovgrundlag og retningslinier, som danner
     grundlag for Psykolognævnets virksomhed

A. Lov om psykologer m.v.

Udgangspunktet for Psykolognævnets virksomhed er Lov om psykologer m.v., lov nr. 494 af 30. juni 1993 (psykologloven), senest ændret ved lov nr. 207 af 27. marts 2000, Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om psykologer.

Lov om psykologer m.v. er optrykt, med de ændringer, som efterfølgende er blevet foretaget, som bilag 1 til denne beretning.

B. Psykolognævnets Forretningsorden

Med udgangspunkt i psykologlovens § 17, stk. 5, har Socialministeriet udarbejdet en forretningsorden for Psykolognævnets virke.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 86 af 2. februar 1994, bekendtgørelse af forretningsorden for Psykolognævnet, er optrykt som bilag 2 til denne beretning.

C. Retningsliner for praktisk uddannelse

Med udgangspunkt i psykologlovens § 2, stk. 1, nr. 2, har Psykolognævnet udarbejdet retningsliner for den praktiske uddannelse, der udføres med henblik på autorisation.

Autorisationsordningen for psykologer har eksisteret siden 1. januar 1994, og i den tid er Psykolognævnets retningslinier for den praktiske uddannelse kun blevet tilført mindre tilføjelser i april 1998.

Med udgangspunkt i konkrete ønsker til autorisationsuddannelsen og ændrede forhold på psykologernes arbejdsmarked, har Psykolognævnet udarbejdet nye retningslinier, som skal benyttes af alle ansøgere, som har færdiggjort deres uddannelse som psykolog efter 1. januar 2003.

Ansøgere, som har færdiggjort deres uddannelse som psykolog inden 1. januar 2003 kan vælge, om de vil gennemføre deres praktiske uddannelse med henblik på autorisation efter de nye eller de gamle retningslinier.

Ansøgning om autorisation efter den gamle autorisationsordning skal dog være Psykolognævnet i hænde senest d. 31. marts 2005.

Nærmere oplysninger om de nye retningslinier findes i denne beretnings kapitel 6.

De nye og de gamle retningsliner for den praktiske uddannelse er optrykt som henholdsvis bilag 3 og 4 til denne beretning.

D. Gebyr for meddelelse af autorisation

I medfør af psykologlovens § 2, stk. 4, skal der betales gebyr for meddelelse af autorisation som psykolog, inden Psykolog­nævnet kan udstede autorisationsbevis.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 978 af 31. oktober 2000 om betaling af gebyr for autorisation som psykolog er optrykt som bilag 5 til denne beretning.

E. Psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser

I henhold til psykologlovens § 14, stk. 1, har autoriserede psy­kologer pligt til at føre ordnede optegnelser, journal over deres virksomhed.

Indholdet af denne pligt er nærmere beskrevet i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 813 af 12. september 1994, og hertil har Psykolognævnet udarbejdet en uddybende vejledning.

Socialministeriets journalbekendtgørelse og nævnets vejledning er optrykt som henholdsvis bilag 6 og 7 til denne beretning.

F. Tavshedspligt m.v.

Med virkning fra d. 1. juli 2000 blev det fastsat ved lov, at alle psykologer er omfattet af straffelovens § 152 og § 152 c-f, om tavshedspligt, jf. § 21, stk. 2, i lov om psykologer m.v. Alle psykologer er dermed omfattet af en lovbestemt tavshedspligt, uanset om de er autoriseret, og uanset om de arbejder for en offentlig myndighed.

Bestemmelsen i psykologlovens § 21, stk. 2, om lovbestemt tavshedspligt betyder, at alle psykologer er omfattet af den almindelige vidneudelukkelsesregel i retsplejelovens § 170, stk. 3. Herudover er psykologer, der handler i offentligt eller dermed ligestillet erhverv, fortsat omfattet af den særlige vidneudelukkelsesregel i retsplejelovens § 169.

Forvaltningslovens og straffelovens regler om tavshedspligt samt retsplejelovens regler om vidneudelukkelse er gengivet i bilag 8 til denne beretning.

G. Lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse

I medfør af Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse, Lov nr. 428 af 10. juni 2003 behandler Sundheds­væsenets Patientklagenævn nu klager over autoriserede psykologers virke på sundhedsområdet uden, at der indhentes udtalel­se fra Psykolognævnet, inden der træffes afgørelse.

Psykolognævnet er fortsat tilsynsmyndighed for alle autoriserede psykologer og i sin egenskab heraf kan udtale sig til psykologen på baggrund af Patient-klagenævnets afgørelser.

I medfør af psykologlovens §§ 13 og 18, stk. 2, oversender Psykolognævnet alle klager over en autoriseret psykologs virksom­hed inden for sundhedsvæsenet til Sundhedsvæsenets Patient­klagenævnets behandling.

H. Markedsføring af sundhedsydelser

Lov nr. 326 af 6. maj 2003 indeholder bestemmelser, der regulerer psykologers, og andre sundhedspersoners, markedsføring af ydelser.

Lov om markedsføring af sundhedsydelser har siden d. 1. september 2003 erstattet den tidligere gældende lov om reklamering for sundhedsydelser.

Lov om markedsføring af sundhedsydelser er optrykt som bilag 9 til denne be-retning, og i forlængelse af lovens tekst er der i bilag 10 en kort beskrivelse af betydningen af den nye lov for psykologers virksomhed.

I. Psykolognævnets anerkendelse af uddannelser

Psykolognævnet er kompetent myndighed i forhold til psykologområdet i Danmark. Dette betyder, at Psykolognævnet blandt andet har til opgave at vurdere uddannelser og erhvervskompetence modtaget i andre EU-lande med henblik på at afgøre, om pågældende uddannelse er ligestillet med psykologuddannelsen i Danmark.

Der er yderligere oplysninger om nævnets anerkendelse af udenlandske uddannelse i denne beretnings bilag 11.

J. Psykologers indberetningspligt

I medfør af § 36 i socialministeriets bekendtgørelse af lov om social service, lov-bekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, har den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, pligt til at underrette kom­munen.

K. Psykologers pligt til at afgive oplysninger

Efter §§ 11 a-c i lovbekendtgørelse nr. 697 af 05. august 2003 om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan en myndighed forlange at få oplysninger fra en række myndigheder m.v., der er nævnt i § 11 a, stk. 1. Paragraffens tekst er gengivet i denne beretnings bilag 12 og nærmere beskrivelse fra Socialministeriet vedrørende bestemmelsen findes i bilag 13.

Psykolognævnet har modtaget spørgsmål vedrørende psykologers afgivelse af oplysninger, hvor der ikke er indhentet samtykke fra den person, hvis sag er under behandling, og nævnet har i sin vejledning lagt vægt på, at eventuelle oplysninger, der afgives, skal ledsages af en følgeskrivelse, hvoraf det klart fremgår under hvilke omstændigheder og til hvilket formål de pågældende oplysninger oprindeligt blev indsamlet.

Under alle omstændigheder gælder, at psykologer, som afgiver oplysninger til andre myndigheder, skal udforme oplysningerne med den omhu, samvittighedsfuld og uhildethed, som er påkrævet i henhold til psykologloven.