|
Psykolognævnets beretning januar 2004 - december 2005 |
||
|
Kapitel 7
Generelt om
Psykolognævnets A. Mulighederne og begrænsninger Psykologloven bestemmer, at Psykolognævnet fører tilsyn med autoriserede psykologer. Psykolognævnet kan alene udtale sig om den enkelte psykologs virke i en konkret sag, og kan derfor ikke udtale sig om almen praksis, generelle holdninger eller lignende. Nævnet udtaler sig heller ikke om de administrative opgaver, som psykologer udfører som privat praktiserende eller som ansat i en forvaltning. Som tilsynsmyndighed kan Psykolognævnet påse, om en autoriseret psykolog i sin virksomhed har levet op til de psykologfaglige krav, der ifølge loven stilles til en autoriseret psykolog. Nævnet kan derimod ikke kræve ændringer i en psykologerklæring og kan ikke gå ind i de beslutninger, som en myndighed har truffet med psykologerklæringen som grundlag. B. Opgaver og sanktioner Med udgangspunkt i psykologlovens § 12 og § 16, om omhu, samvittighedsfuldhed og uhildethed, kan nævnet vurdere det psykologfaglige arbejde, som er udført af den autoriserede psykolog, herunder om både form, indhold og præsentation. Psykolognævnet vurderer som led i sin tilsynsvirksomhed, om der foreligger forhold, der kan begrunde, at psykologens virke anmeldes til politiet med henblik på politiets efterprøvning af, hvorvidt det pågældende virke vil kunne straffes med bøde i henhold til psykologlovens § 22 eller § 23. Psykolognævnet vurderer ligeledes om der kan foreligge forhold, som gør, at nævnet kan anbefale, at psykologen fratages sin autorisation. Psykolognævnet har erfaret, at enkelte klagere, efter nævnets behandling af den konkrete sag, har indbragt den pågældende psykologs udtalelser i erklæringen for retten, hvor psykologen blev i dømt bøde for overtrædelse af psykologlovens § 16. C. Sagens kilde Psykolognævnet udøver først og fremmest sin tilsynsvirksomhed gennem hen-vendelser, som nævnet modtager fra enkeltpersoner, over psykologers virke. Langt hovedparten af de henvendelser, der modtages, har udgangspunkt i familieretlige sager, hvor den autoriserede psykolog er blevet bedt om en psykologfaglig udtalelse. Ofte er henvendelsen til Psykolognævnet begrundet i det forhold, at den, der henvender sig, ikke - eller i det mindste kun delvist - har fået medhold i den underliggende tvist. Som tilsynsmyndighed er nævnet ikke bundet af et partsbegreb. Nævnet kan derfor behandle klager over psykologers virksomhed fra personer eller myndigheder, som direkte er involveret i en sag, eller fra andre med et kendskab til sagen. Nævnet kan også reagere i sager, hvor der har været en offentlig omtale. Nævnet kan af egen drift tage sager op til behandling og har herigennem mulighed for at føre uanmodet tilsyn med autoriserede psykologers virksomhed. Nævnet har enkelte gange benyttet sig af denne mulighed. D. Inden for sundhedsvæsenet Hvis en autoriseret psykologs virksomhed udøves inden for sundhedsvæsenet, indbringes klager over psykologens behandling af klienten for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Klagen kan kun indbringes af klienten eller, hvis klienten har givet en anden fuldmagt, af klientens repræsentant. Psykolognævnet medvirker ikke i sager, hvor der er klaget over psykologers virke til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Som tilsynsmyndighed for alle auto-riserede psykologers faglige virke har Psykolognævnet dog, med udgangspunkt i Patientklagenævnets afgørelse og psykologlovens bestemmelser, efterfølgende mulighed for at udtale sig om psykologens virke, herunder at vurdere, om der eventuelt vil være grundlag for at rejse en sag om fratagelse af psykologens autorisation. Hvis der er klaget over en autoriseret psykologs virksomhed inden for sund-hedsvæsenet, vil Patientklagenævnet - i tilfælde, hvor klageren ikke opfylder betingelserne for at klage til Patientklagenævnet - som regel videresende sagen til behandling som en tilsynssag i Psykolognævnet. |
||
|
|