Psykolognævnets beretning
januar 2004 -
december 2005

elegant1.gif (1027 bytes)

Kapitel 10

Status for autorisation og tilsyn

 I dette kapitel gives der statistiske oplysninger om Psykolognævnets autorisationer og tilsynsopgaver.

A. Autoriserede psykologer

a. Antal psykologer autoriseret pr. år

I 1994 blev ca. 1.700 psykologer autoriseret i medfør af psykologloven, der trådte i kraft fra 1. januar samme år. Ca. halvdelen af psykologerne blev autoriseret efter overgangsordningen. I 1995 opnåede ca. 300 psykologer autorisation.

I den følgende tabel vises antallet af psykologer, som opnåede autorisation pr. år i perioden fra 1. januar 1996 til 31. december 2005.

Antal psykologer autoriseret pr. år i perioden 1996 til 2005.

Årstal

Antal

 

Årstal

Antal

1996

185

 

2001

217

1997

188

 

2002

216

1998

233

 

2003

248

1999

202

 

2004

269

2000

262

 

2005

316

b. De autoriserede psykologer pr. 31. december 2005

Pr. 31. december 2005 var i alt 4.343 psykologer blevet autoriseret af Psykolog-nævnet. Af de er 4.343 autoriserede psykologer er 50 psykologer afgået ved døden efter autorisation.

Blandt samtlige psykologer, som er blevet autoriseret, er

56 pct. kvindelige cand.psych.er. m.fl.

25 pct. er mandlige cand.psych.er. m.fl.

12 pct. er kvindelige cand.pæd.psych.er og

 7 pct. er mandlige cand.pæd.psych.er.

Udtrykket “m.fl.” dækker over, at der i gruppen af cand.psych.er er inkluderet personer med en uddannelse som mag.art. i psykologi, samt personer, som har gennemført deres psykologiske uddannelse i udlandet. Der er her tale om en meget lille del af samtlige autoriserede psykologer.

Følgende figur viser køns- og uddannelsesfordelingen blandt samtlige psykologer, som er blevet autoriseret siden autorisationsordningens start.

Antal autoriserede psykologer

pr. 31. december 2005

 

 klik her for at se fordelingen i fuld størrelse

c. Danske statsborgere med bopæl i udlandet

71 danske statsborgere, som har opnået autorisation som psykolog i Danmark, havde pr. 31. december 2005 bopæl uden for Danmark.

Idet de autoriserede psykologer ikke har pligt til at meddele flytning til udlandet, har Psykolognævnet ikke oplysninger om, til hvilke lande psykologerne er flyttet.

d. Udenlandske statsborgere

Blandt de 4.343 autoriserede psykologer er der 122 psykologer med udenlandsk statsborgerskab. 57 af de 122 er nordiske statsborgere: finsk, islandsk, norsk eller svensk.

18 af de udenlandske psykologer, som har opnået dansk autorisation, bor uden for Danmark.

Statsborgerskabet for de udenlandske psykologer, som har opnået autorisation i Danmark, ses i følgende tabel.

Udenlandske psykologer

med dansk autorisation

 Statsborgerskab                    Antal

 

Finsk

Islandsk

Norsk

Svensk

De nordiske lande i alt:

 

Belgisk

Britisk

Ester 

Fransk

Græsk

Hollandsk

Italiensk

Polsk

Portugisisk

Spansk

Tysk

Ungarsk

Østrigsk

Andre EU-lande i alt

 

Amerikansk

Australsk

Canadisk

Chilensk

Iransk 

New Zealandsk

Russisk

Schweizisk

Andre lande i alt

 

Total

6

9

24

18

 

 

7

7

1

2

1

4

2

4

1

1

16

1

1

 

11

4

1

1

1

1

1

3

 

   57

   42

   23

122

                           

B. Psykolognævnets tilsynsvirksomhed

Psykolognævnet har til opgave at føre tilsyn med de autoriserede psykologers virke. Dette gøres fortrinsvis ved behandling af klager over psykologernes virksomhed.

Psykolognævnets tilsyn føres fortrinsvis med udgangspunkt i psykologlovens § 12, hvoraf det fremgår, at en autoriseret psykolog er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, og lovens § 16, hvoraf det fremgår, at autoriserede psykologer skal udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af erklæringer.

Siden sin oprettelse i 1994 har Psykolognævnet indtil 31. december 2005 behandlet i alt 414 klager over psykologers faglige virksomhed. I samme periode har nævnet afvist 118 klager.

a. Antal klager modtaget pr. år

Antallet af klager behandlet af Psykolognævnet har varieret en del fra år til år. I perioden fra 1994 til 1997 blev der behandlet færre end 20 klager pr. år, og i 2002 blev der behandlet 65 klager, det foreløbigt største antal klager i et år. I 2002 blev 17 klager afvist.

Antallet af afviste sager pr. år er relativt lavt i forhold til antallet af de sager, som Psykolognævnet modtager. Hovedparten af afvisningerne begrundes i, at den påklagede psykolog ikke er autoriseret. Nævnet har også fundet anledning til at afvise klager, hvor det påklagede forhold ikke vedrører psykologens faglige virke, fx når der er tale om psykologens fastsættelse og opkrævning af betaling, eller om psykologens opgaver i den offentlige forvaltning.

Antallet af behandlede og afviste klager over psykologers virksomhed pr. år vises følgende.

Antal tilsynssager pr. år

1. januar 1998 – 31. december 2005

  behandlet  
 

afvist

Definition af sagstyper:

De følgende 2 tabeller henviser til følgende sagstyper.

"Forældremyndighed”.

Klager over psykologens virke i sager om tildeling af forældre-myndighed ved retten.

“Samværssager”.

Klager over psykologens virke i sager om samvær mellem børn og den ene af forældrene. Under-søgelserne udføres for statsamtet eller for domstolene.

“Forældreevnesager”.

Klager over psykologens virke ved undersøgelser udført for social-forvaltninger i forbindelse med kommunens støtte til familien, børns eventuelle fjernelse fra hjemmet, hjemgivelse fra anbringelsessteder eller lignende.

“§§ 35 og 36, samt incest”.

Klager over psykologens indberet-ning til kommunen i henhold til servicelovens § 35 eller § 36, samt klager over psykologens virke i for-bindelse med undersøgelser om incest eller andre grænseover-skridende handlinger i forhold til børn.

“Andre børnesager”.

Klager over psykologens virke ved døgninstitutioner, PPR, i adoptionssager eller ved andre særlige undersøgelser.

“Tavshedspligt”.

Sager, hvor der er klaget over psy-kologens brud på tavshedspligt. Heri er også omfattet klager over brud på tavshedspligt på sundhedsområdet.

Psykolognævnet har kommenteret spørgsmålet om tavshedspligten  i

 

forbindelse med vurderingen af psykologlovens krav til omhu og samvittighedsfuldhed.

“Behandlingssager”.

Klager over psykologers virke på sundhedsområdet, dvs. på et sygehus eller ved behandling hos en privatpraktiserende psykolog.

Siden juni 2003 behandles denne klagetype dog alene af Sundheds-væsenets Patientklagenævn.

Klientrelationer”.

Forhold, typisk hos en privat praktiserende, som vedrører psykologens faglige virke, men ikke selve behandlingen.

“Psykologens udtalelser”.

Klager over udtalelser, som psy­ kologen har afgivet på opfordring af en enkelt person, og som oftest er afgivet med udgangspunkt alene i denne persons oplysninger.

“Nægtet aktindsigt”

Klager i sager, hvor psykologen har nægtet at efterkomme klientens ønske om indsigt i psykologens journaloptegnelser.

“Pensionssager”

Klager over psykologens virke i forbindelse med ansøgninger om førtidspension og lignende.

“Andre klagesagstyper”.

Klager over psykologens virke på andre områder, som er oftest af atypisk karakter.

 

b. Emner for klager, som er behandlet af Psykolognævnet

Fra 1. januar 2000 til den 31. december 2005 har Psykolognævnet behandlet 282 klager over psykologers virke. Klagernes emner har fordelt sig på følgende sagstyper.

Klager behandlet af Psykolognævnet

1. januar 2000 - 31. december 2005

Sagstyper    \    Årstal

00-01

02-03

04

05

I alt

Forældremyndighed

19

25

15

11

70

Samværssager

18

16

4

9

47

Forældreevnesager

15

22

8

3

48

§§ 35 og 36 samt incest

9

5

-

-

14

Andre børnesager

5

12

2

8

27

Tavshedspligt

3

2

-

-

5

Behandlingssager

5

7

-

-

12

Klientrelationer

1

1

1

3

6

Psykologens udtalelser

8

10

3

2

23

Aktindsigtssager

2

1

-

-

3

Pensionssager

6

4

1

3

14

Andre klagesagstyper

1

10

2

-

13

Sager i alt.

92

115

36

39

282

Gennemsnitlige

antal sager pr. år

46

57,5

 

 

 

Det fremgår heraf, at 73 pct. af alle klager behandlet i denne periode har drejet sig om psykologers virke i sager vedrørende børn og deres familier.

c. Afgørelser truffet i tilsynssager

I følgende tabel vises Psykolognævnets afgørelser i tilsynssager, behandlet i perioden 2003 og 2004. I tabellen dækker de 3 betegnelser kritik over følgende:

“Et godt råd”

Nævnets afgørelse med et godt råd betyder oftest, at der er tale tekniske, i modsætning til faglige, forhold i erklæringen, som kunne have været gjort på en måde, hvorved der var blevet skabt bedre sammenhæng eller oversigt i erklæringens tekst.

“Kritik” og “Alvorlig kritik”

Når der er kritik eller alvorlig kritik, betyder det oftest, at der er forhold i undersøgelsen og/eller erklæring, som ikke fagligt er udført på en måde, der lever op til de krav, som er nævnt i psykologlovens §§ 12 og 16.

Psykologer, som gentagne gange kritiseres for undladelser i deres undersøgelser og/eller erklæringer, risikerer ligeledes alvorlig kritik. I sidste ende kan de på-gældende psykologer anmeldes til politiet i medfør af psykologlovens §§ 22 og 23.

Afgørelser truffet af Psykolognævnet i tilsynssager

1. januar 2003 - 31. december 2004

Sagstyper  \  Afgørelse

Ingen kritik

Et godt
råd

Kritik

Alvorlig
kritik

I alt

Forældremyndighed

11

5

9

1

26

Samværssager

10

2

1

1

14

Forældreevnesager

9

4

5

-

18

§§ 35 og 36 samt incest

1

1

-

-

2

Andre børnesager

1

-

4

1

6

Behandlingssager

2

-

-

-

2

Klientrelationer

1

-

-

-

1

Psykologens udtalelser

-

-

5

2

7

Pensionssager

1

1

1

1

4

Andre klagesagstyper

3

-

2

1

6

Sager i alt

39

13

27

7

86

Der har ikke i 2003 eller i 2004 været behandlet sager vedrørende tavshedspligt eller aktindsigt.

Det fremgår af tabellen, at ca. 45 procent af samtlige sager indbragt for Psyko-lognævnet i perioden, er afsluttet uden kritik eller andre bemærkninger til psyko-logen. 13 sager er afsluttet uden kritik men med et godt råd fra nævnet vedrørende tekniske ændringer, som kunne forbedre psykologens præsentation af under-søgelsen og dens konklusioner.


elegant1.gif (1027 bytes)