|
|
Loven. Lov om markedsføring af sundhedsydelser, Lov nr. 326 af 6. maj 2003, trådte i kraft pr. 1. september 2003. Loven regulerer indholdet af den markedsføring, som psykologer foretager for egne ydelser inden for sundhedsområdet. Annoncering af sundhedsmæssig virksomhed, som udføres af såvel autoriserede som ikke-autoriserede psykologer, er omfattet af loven. I henhold til lovens § 2 må markedsføring af sundhedsydelser ikke være urigtig, vildledende eller urimeligt mangelfuld. Markedsføring må ikke være utilbørlig over for andre, herunder andre sundhedspersoner eller forbrugere. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres. I henhold til lovens § 3, stk.6, fører Psykolognævnet tilsyn med, at samtlige psykologer overholder de regler, som loven om markedsføring af sundhedsydelser fastsætter.
Supplerende oplysninger. Psykolognævnet har ikke udarbejdet nærmere retningslinier for psykologers markedsføring af ydelser i sundhedsområdet, men henviser til Sundhedsstyrelsens oplysninger til øvrige sundhedspersoner for nærmere orientering. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse og vejledning kan ses ved at klikke på følgende links, som fører til Retsinformationens lovbase:
BEK. nr. 738 af 21. august 2003 om markedsføring af sundhedsydelser Vejl. nr. 100 af 21. august 2003 om markedsføring af sundhedsydelser |
![]()
Holmens Kanal 22 |
Telefon: 72 26 97 70 | |
1060 København K |
Telefax 33 93 25 18 | e-mail: pn@ism.dk |
|
Denne side er sidst opdateret d. 10. November 2009. |