Hvordan forstås bestemmelserne vedrørende konfrontationstimer ?

 

Hvad forstås der ved “konfrontationstimer”?

Ved konfrontationstimer forstås det antal timer, hvor psykologen har siddet ansigt til ansigt med klienten.

 

Den del af udredning og intervention, som omfatter arbejde med at indsamle informationer om klienten fra andre personer eller myndigheder, at føre journal, at skrive rapport, at holde møder eller lignende, hvor klienten ikke selv er til stede, kan ikke medregnes som konfrontationstimer i forbindelse med autorisation.

 

Hvad forstås der ved målgrupperne?

Det praktiske arbejde, der udføres med henblik på at opnå autorisation som psykolog, skal omfatte konfrontationstimer overfor individer og overfor  grupper eller organisationer.

 

Ansøgeren skal have gennemført mindst 200 konfrontationstimer, hvor fokus har været på målgruppen individ. Derudover skal ansøgeren have gennemført mindst 200 konfrontationstimer, hvor fokus enten har været på målgruppen gruppe eller på målgruppen organisation.

 

Selv om der kun er én person til stede ved samtalen, kan fokus alligevel være målgruppen "gruppe" eller "organisation", i hvilket tilfælde der vil være tale om konfrontationstimer vedrørende den pågældende målgruppe.

 

Selv om personen er en del af en målgruppe, "gruppe" eller "organisation", som undersøges, kan samtalen med pågældende være fokuseret på vedkommendes specifikke rolle i "gruppe" eller "organisation". Er dette tilfældet, vil der være tale om konfrontationstimer inden for kategorien "individ".

 

I bilag II. Målgruppe, Psykolognævnets autorisationsordning for psykologer, Retningslinier for den praktiske uddannelse, oplyses flere eksempler på sammensætninger, hvori der er tale om målgrupperne individ, gruppe og organisation.

 

Hvad forstås der ved hovedområderne?

I forbindelse med sit arbejde med målgrupperne skal ansøgeren have gennemført mindst 500 konfrontationstimer, hvor emnet (hovedområdet) har været udredning og mindst 500 konfrontationstimer, hvor emnet har været intervention.

 

Som tommelfingerregel kan fremføres, at der er tale om udredning, hver gang psykologen stiller et spørgsmål til klienten. Og at der er tale om intervention, hver gang psykologen stiller et forslag.

 

Samtaler, som psykologen fører med klienten, kan bestå af en blanding af både udredning og intervention.

 

I bilag I. Hovedområder, Psykolognævnets autorisationsordning for psykologer, Retningslinier for den praktiske uddannelse, oplyses der mere om de to hovedområder.

 

Siden er sidst opdateret  d.4. august 2004.

Siden vedligeholdes af Psykolognævnets sekretariat.