|
Hvornår
kan jeg ansøge om autorisation?
Ansøgningsskema, med bilag, til ansøgning om autorisation som psykolog kan først indsendes, når der kan dokumenteres et fuldført praktisk arbejde, svarende til mindst 2 års virke som psykolog på fuldtid, og i alt 160 timers supervision.
Alle relevante rubrikker i ansøgningsskemaet og i bilagene skal udfyldes. Ansøgningsskemaet skal underskrives og dateres.
På ansøgningsskemaets midtersider listes alle de arbejdspladser og supervisorer, som ansøgeren ønsker skal indgå i nævnets vurdering af den praktiske uddannelse.
Ansøgningsskemaet og de blanketter, som skal bruges til at dokumentere den praktiske uddannelse, skal indsendes i original, med underskrifter. Eksamensbeviset og andre eventuelle supplerende bilag kan indsendes som kopier.
Nævnet anbefaler, at ansøgeren tager en ekstra kopi af alle bilag m.v. inden ansøgningen indsendes, således at også ansøgeren altid selv har dokumentation for den fuldførte praktiske uddannelse.
Siden er etableret d. 8. november 2004
|
||
|